synopsis essay eksempel

Sådan skriver du en synopsis – eksempler og skabeloner

En synopsis er en kortfattet oversigt eller beskrivelse af en længere tekst eller et projekt. Det kan være en opsummering af en bog, film, et videnskabeligt arbejde eller en projektopgave. En god synopsis giver læseren et klart indblik i hovedindholdet og formålet med det pågældende materiale.

Hvordan skriver man en synopsis?

Her er en trin-for-trin guide til at skrive en synopsis:

• Forstå opgaven: Læs opgavebeskrivelsen grundigt og forstå, hvad der forventes af dig.
• Find hovedpunktet: Identificer det centrale emne eller problemstilling, som din synopsis skal fokusere på.
• Kort introduktion: Start med en kort introduktion, der beskriver baggrunden for emnet eller projektet.
• Problemformulering: Formulér en tydelig problemformulering, som kan hjælpe dig med at strukturere din synopsis.
• Analyse: Udarbejd en analyse af det materiale eller projekt, du skriver om. Brug relevante teorier, metoder og data.
• Resultater og konklusioner: Præsentér dine resultater og konklusioner i forhold til problemformuleringen.
• Perspektivering: Slut af med at perspektivere dit arbejde og diskutere eventuelle fremtidige udfordringer eller muligheder.
• Korrekturlæsning: Gennemlæs din synopsis for grammatiske fejl og stavefejl.

Hvordan ser en synopsis ud?

En almindelig synopsis består typisk af følgende dele:

• Titel: En kort og præcis titel, der beskriver emnet eller projektet.
• Indledning: En introduktion til emnet eller projektet.
• Problemformulering: En tydelig formulering af problemet, der skal undersøges eller analyseres.
• Metode: En beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at indsamle data og analysere resultatet.
• Resultater: Præsentation af de vigtigste resultater og konklusioner.
• Perspektivering: En diskussion af de bredere konsekvenser eller muligheder i forhold til emnet.
• Litteraturliste: En liste over de kilder, der er anvendt i synopsis.

Synopsis eksempler og skabeloner

Her er et eksempel på, hvordan en synopsis kan se ud:

“Titel: Undersøgelse af klimaforandringer i Arktis Indledning: Denne synopsis præsenterer en undersøgelse af klimaforandringerne i Arktis. Problemformulering: Formålet med undersøgelsen er at identificere og analysere de vigtigste årsager til klimaforandringerne i Arktis. Metode: Undersøgelsen er baseret på en række videnskabelige artikler og dataindsamling i form af temperaturmålinger og iskerneprofiler. Resultater: Resultaterne viser, at stigende temperaturer og smeltende is er afgørende faktorer for klimaforandringerne i Arktis. Perspektivering: Resultaterne af undersøgelsen har konsekvenser for klimapolitikken og behovet for at gribe ind for at bremse de negative effekter af klimaforandringerne.”

Du kan også finde forskellige skabeloner og eksempler på internettet, der kan hjælpe dig med at strukturere din synopsis. Vælg en skabelon, der passer bedst til dit projekt eller opgave.

Afsluttende tanker

En godt skrevet synopsis kan både hjælpe dig med at strukturere dit arbejde og give dine læsere en klar forståelse af dit emne eller projekt. Brug vores tips og eksempler til at skabe en effektiv synopsis, der imponerer dine læsere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en synopsis?

Hvad er synopsisens opbygning, hvordan laver man en synopsis til en eksamen, hvad er forskellen mellem en synopse og en synopsis, kan du give mig et eksempel på en synopsis, er der en skabelon til at lave en synopsis, hvad skal være med på forsiden af en synopsis, hvad er et oplæsningsstykke.

Artiklen Sådan skriver du en synopsis – eksempler og skabeloner har i gennemsnit fået 4.7 stjerner baseret på 19 anmeldelser

Andre populære artikler: Asteni og Neurasteni – Hvad er forskellen? • Oplev Kulturhuset Islands Brygge Cafe – Bryggens Spisehus • Få Gratis Danskuddannelse og Danskundervisning i København • Rusmiddelbehandling på Nyropsgade 2, 1602 København V • Oplev Bispeengbuen – Danmarks ældste bro! • Københavns Badevand: Kvalitet, Temperatur og Badesteder • Find Print og Bøger på Sundby Bibliotek Amager • Find det perfekte skoledistrikt i København – her er de bedste skoler og fritidshjem på Østerbro og Nørrebro! • Find Det Nærmeste Offentlige Toilet i København! • Privat Dagpleje og Pasning: Regler, Tilskud og Løn i København • Absalonhus: Københavns nye kulturmødested • Ristede Boghvedekerner – En Sund Snack til Enhver Lejlighed • Østerbro Idrætshus og Stadion – Et Samlingspunkt for Idrætselskende • Find den perfekte internationale skole i København • Skjulhøjgård – Et Historisk Mindesmærke i Danmark • Oplev Københavns Hovedbibliotek – Åbningstider og Krystalgade Bibliotek • Find den perfekte virksomhedspraktik med Jobcenteret! • Oplev Københavns Hovedbibliotek – Åbningstider og Krystalgade Bibliotek • Storskrald i København: Afhentning, Lejligheder og Øvrige Områder • Brugte Gulvbrædder: Få et Unikt Look med Gamle Trægulve

Vickie Ravn Bechsgaard

Indehaver af Analysesiden.dk

Kort om synopsis

En synopsis er en struktureret tekst, der giver et samlet overblik over din opgave. Dens formål er oftest at skulle understøtte en mundtlig eksamen.

Hvad kendetegner en synopsis?

• Ordet synopsis betyder “en sammenfatning af noget længere”
• Det er en kortere tekst. Oftest er den på 5-6 sider, men det kommer an på den enkelte lærer – så spørg altid, hvor lang din synopsis skal være.
• En synopsis er meget struktureret opbygget. Den skal skabe overblik over opgavens indhold, og samtidig gøre det let at forstå formålet eller ideen med din opgave.
• Det er en sammenfatning af de vigtigste punkter og fakta i din opgave.
• Der er stor forskel på, hvordan en synopsis skal udformes, så det kommer an på den enkelte opgave, og kravene til denne – Tjek altid med din lærer.

Hvad er formålet med en synopsis?

• Du skal vise, at du kan strukturere din viden, og skabe et overblik over opgaven eller projektet.
• Den skal bruges til at understøtte din mundtlige eksamen.

Hvad skal en synopsis indeholde?

Indholdet i en synopsis er ofte det samme som i en større opgave. Det vil sige at du skal lave:

• Problemformulering
• Redegørelse
• Litteraturliste

Sådan kan du bygge din synopsis op

Emne: Hvad er dit emne?

Underemne: Hvad er dit underemne (hvis der er et)?

Præsentation og/eller emnebegrundelse:

• Hvad handler opgaven om?
• Hvorfor har du valgt netop dette emne?
• Hvad interesserede dig ved dit emne?

Problemformulering: Hvilke spørgsmål har du valgt at undersøge i forbindelse med dit emne? Husk at den skal lægge op til den sammenfattende konklusion, der kommer senere i din synopsis.

Produktbeskrivelse: Hvis din synopsis er i forbindelse med et projekt, skal du sandsynligvis lave et produkt. Her er det en god idé, at beskrive hvilket slags produkt du har lavet.

Hovedpunkter: Du skal opsummere de vigtigste punkter og fakta fra din opgave/dit projekt. Du kan med fordel lave en overskrift og skrive et par kortfattede og sammenfattende linjer baseret på indholdet fra din opgave. Så er den også nem at bruge i forbindelse med din fremlæggelse.

Du skal bruge teksten til at diskutere de teorier, metoder og materialer (ved et produkt) du har brugt i opgaven. Forhold dig kritisk til dit indhold, så det viser, at du har fuldstændig styr på det faglige.

Hvis du skal skrive en længere synopsis, kan det være en god idé at opsummere de vigtigste punkter fra din opgave/ dit projekt.

Brug her en overskrift, og skriv et par linjer om, hvad du har skrevet i netop dette afsnit.

Slut af med at perspektivere. Her kan du måske stille nogle spørgsmål, du kan tage op til din mundtlige eksamen.

Konklusion: Her opsummerer du opgavens vigtigste punkter, og beskriver hvad du igennem din opgave er kommet frem til. Denne skal tage udgangspunkt i din problemformulering.

Litteraturliste: Husk at skrive alle de kilder på, du kar brugt til at finde dine informationer. Her menes både bøger, websites, film, artikler, podcasts osv.

© Alle rettigheder forbeholdes Analysesiden.dk

Print og kopiering fra dette produkt skal indgå i indberetning til Copydan Tekst & Node. 

Relaterede indlæg

Sådan analyserer du en tv-serie.

En TV-serie er en fortælling, der har enten enkeltstående historier med gennemgående personer og temaer, eller det kan være en fortløbende TV-serie med gennemgående personer

Sådan laver du et storyboard

Nu har vi gennemgået, hvorfor det er så vigtigt altid at lave et storyboard, når du skal lave film – uanset størrelsen. Derfor er det

Derfor skal du lave et storyboard

FILM! Vi elsker dem! På et eller andet tidspunkt gennem din skolegang, skal du helt sikkert også lave en film. Det består af en række

Den skriftlige eksamen nærmer sig!

Skriv dit livs bedste stil med denne simple guide. Du lærer bl.a.:

✔ Hvordan du opbygger din stil

✔ Hacker din stil med gode tips og tricks

Eksamenspris kun 49 kr.!

• Studieteknik
• Induktion og deduktion
• Forskningsplan
• Videnskabsteori
• Forskellen på kvalitative og kvantitative metoder
• Validitet og reliabilitet
• Forforståelse
• Argumentation
• Akademisk argumentation
• Den røde tråd
• Korrekturlæsning
• Skriveblokering
• Bæredygtighed
• Det moderne gennembrud
• Kildekritik på internettet
• Hvornår skal du ikke lave en reference?
• Standarder for referencer
• Noget, der ligner Den gode opgave
• Problemformuleringen
• Om projektarbejde
• Generelle projektskrivningsbøger
• Dataindsamling
• Skriveprocessen
• Til gymnasieelever
• Legattyper – hvad skal du søge?
• Legatansøgning
• Legater til studieophold i udlandet
• Tema: Fake News

Sådan laver du en synopsis

Hvad er en synopsis?

En synopsis er den udvidede udgave af en disposition . I synopsen skriver du, hvordan vil undersøge en problemstilling, men synopsen kan også bruges som forberedelse til en mundtlig eksamen.

Hvor dispositionen redegør for, hvad du gerne vil gøre, så går du med en synopsis ind i en analyse af, hvad du regner med at kunne konkludere. Med synopsen giver du et overblik over projektet og giver din vejleder en bekræftelse på, at du er klar til at arbejde hen imod et vellykket resultat, der lever op til krav og standarder på studiestedet.

Synopsis er den korte udgave af projektet

Hvis du skrev en synopsis, når du havde lavet dit projekt færdigt, så ville synopsis være den meget korte udgave af projektet, med kun de vigtigste punkter. Udarbejdelsen af synopsis foregår dog omvendt: det er den, du laver først, så du kan holde styr på dit projekt.

I synopsen vil der være huller, fordi du jo ikke har skrevet projektet endnu, men det er her, du skal vise, hvad du har tænkt dig at gøre i projektforløbet m.h.t. afgrænsning, metodevalg osv.

Hvilke overskrifter skal du have med i din synopsis?

Synopsis er således opbygget på samme måde som selve projektet og kan indeholde følgende elementer:

• Forside Inklusiv foreløbig titel på projektet samt navn på forfattere, tid og sted
• Indledning Med baggrund for valg af projektet
• (Foreløbig) problemformulering Hvad vil du undersøge, finde forklaring på, fortolke, analysere, diskutere? Samt evt. afgrænsninger.
• Målbeskrivelse Hvad er egentlig problemet i din problemformulering? Hvilke delproblemer er der?
• Metodebeskrivelse Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne. Hvilke undersøgelser er der allerede foretaget indenfor dit emne? Hvordan vil du indsamle dine data? Og hvorfor vil du bruge netop de metoder?
• Delkonklusion Konklusioner på de enkelte problemstillinger
• Sammenfattende konklusion Hvad er svaret på spørgsmålet i din problemformulering?
• Perspektivering Læs mere om perspektivering her: Sådan laver du en perspektivering .
• Litteraturliste Hvilke kilder regner du på nuværende tidspunkt med at benytte? Det behøver ikke at være en færdig liste, men du skal som minimum have et par oversigtsværker om emnet på listen + flere af hovedværkerne indenfor området.
• Bilag Tidsplan, skitser til figurer og modeller etc.

Hvor meget fylder en synopsis?

Synopsis er ofte ca. 5 sider, eksklusiv forside, litteraturliste og eventuelle figurer og tabeller.

Læs Bachelorprojektet – sådan gør du!

Vil du se eksempler på en synopsis?

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du stiller en synopsis op, så er Google din ven! Mange studerende lægger deres opgaver ud på nettet, og med de rigtige søgninger, kan du finde gode eksempler på en synopsis. Prøv for eksempel at søge på Google sådan her: [projekttype filetype:pdf synopsis]. Du kan sætte dine egne ord ind i søgningen her: Google-søgning .

Et lille tip: Mange opgaver og projekter bliver lagt ud på nettet i filtypen PDF. Med søgeordet ‘filetype:pdf’ kan du afgrænse din søgning til kun at finde PDF-filer.

Læs mere om at skrive projekt!

I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.

Siden giver en grundlæggende vejledning i at skrive projekt og kan med fordel benyttes af gymnasielever, studerende ved videregående uddannelser og også studerende ved diplom og masteruddannelser.

Om du er humanist, læser et naturvidenskabeligt fag eller er tekniker, kan du her få svar på dine spørgsmål. Teksterne er skrevet i øjenhøjde med den studerende og giver helt konkrete svar og anvisninger.

Example of a Synopsis

#scribendiinc

Our editors offer an example of a synopsis

Writers hate writing synopses. Some find the idea of a synopsis daunting because they have spent the last two years writing a book. Others find the idea distasteful because it is less about the art of writing and more about the business of writing.

Well, it's time for some tough love. Whatever reason you may have for disliking synopses, it's irrelevant; if you're going to be a writer, you just need to write them.

The synopsis is written with the express purpose of enticing a potential agent/editor to accept your book for representation or publication. For your synopsis to be effective, your writing needs to be concise, clearly organized, and evocative of both your target genre and your own unique voice.

You are not only selling your book but also selling yourself as a writer, so it's important that your synopsis be free from grammatical and spelling errors. Let our book editors help your synopsis land in the right hands.

Here's a sample of a synopsis:

A Prairie Home Zombie

"You might be the undead queen of an army of damned putrid souls, but you sure as shoot can get shot just like everybody else."

—Hope Riverwild

Schoolmaster Chance McPrudence is content with his quiet life. He lives with his sister in a small farmhouse on the outskirts of the fledging eighteenth century community of Riverside, New Mexico. He is well respected in the community and enjoys his work, as well as weaving on his loom, and riding horses across the open plains. But when he finds a mysterious stranger near death in his barn, his quiet life is turned upside down. He cares and nurses this stranger back to health only to find that she is, in fact, the notorious outlaw Hope Riverwild.

Hope Riverwild is wanted in six states for armed bank robbery, moonshine running, and general shenanigan causing. Armed with a shotgun, two six shooters, and a tomahawk, she is clearly not a woman to be trifled with. It is rumored that the notorious Billy the Kid once got into a barroom brawl with her that left him with only nine toes. As Hope regains her strength, she finds herself strangely drawn to the kind and caring Chance, but she must be careful. Surely he could never love her . He is just too handsome, too kind, too settled. Things are just too perfect.

Hope is puzzled by Chance's nature. He seems compelled to care. He dotes over his sickly sister, Lilith, who never fully recovered from a childhood rattlesnake attack and is now homebound with prolonged bouts of Cotard’s syndrome, an illness where sufferers actually believe that they are dead. Hope suspects that Chance sees her just as fragile and in need of protection as Lilith. Eventually, care turns to love and Chance proposes marriage. For Hope, who has been a hired gun since she was 10, this is intolerable. Hope steals Chance’s favorite horse and returns to her rebel life on the lam.

Driven mad by this betrayal, Chance's veneer of perfection dissolves and his true nature is revealed. Underneath his quiet school teacher life, Chance is actually a brujo , a witchdoctor. His sister, Lilith, does not really suffer from Cotard's syndrome and did not actually survive the rattlesnake attack. In actuality, Lilith is a zombie queen and general of a vast army of the undead compelled by her brother's dark magic to do his nefarious bidding. Chance sends Lilith and her horde out to find and destroy Hope Riverwild.

They find Hope in a saloon playing poker and drowning her sorrows. Soon after, a tremendous battle ensues. Hope survives and flees into the wilderness but the army that pursues her is seemingly never-ending. Over weeks, Hope realizes that she will never be free until she deals with Chance. After much planning and with some help from her friends, Hope wages an epic battle against him. While Hope is just fighting for freedom, little does she realize that the ramifications of her fight will be felt forever.

Image source: Beatriz Perez/Unsplash.com

Craft Creative Writing You Are Proud Of

Hire a professional editor , or get a free sample.

Have You Read?

"The Complete Beginner's Guide to Academic Writing"

Related Posts

Front Matter: What it is and Why it is Important

How to Write a Preface and a Foreword

How to Write a Synopsis

Upload your file(s) so we can calculate your word count, or enter your word count manually.

We will also recommend a service based on the file(s) you upload.

English is not my first language. I need English editing and proofreading so that I sound like a native speaker.

I need to have my journal article, dissertation, or term paper edited and proofread, or I need help with an admissions essay or proposal.

I have a novel, manuscript, play, or ebook. I need editing, copy editing, proofreading, a critique of my work, or a query package.

I need editing and proofreading for my white papers, reports, manuals, press releases, marketing materials, and other business documents.

I need to have my essay, project, assignment, or term paper edited and proofread.

I want to sound professional and to get hired. I have a resume, letter, email, or personal document that I need to have edited and proofread.

 Prices include your personal % discount.

 Prices include % sales tax ( ).

Synopsis – sådan skriver du din synopsis

Sådan skriver du en god synopsis.

• Forfattercoach
• 28. august 2019 25. oktober 2021

Hvad er en god synopsis?

En synopsis er en kort sammenfatning af, hvad din bog handler om. Anbefalet længde er mellem en halv til 2-3 sider.

Hvordan kan du bruge din synopsis?

En synopsis er både et godt arbejdsredskab til dig selv, før du skriver selve indholdet i din bog. Derfor anbefaler jeg, at du starter med at skrive din bagsidetekst og synopsis, FØR du skriver selve indholdet af bogen.

Medmindre du selv ønsker at udgive din bog, er det relevant at du sender din synopsis og bagsidetekst med ind til forlaget sammen med manuskriptet.

Hvorfor er det en god idé at skrive en synopsis, FØR du skriver din bog?

Den giver dig et unikt overblik over din bogidé, Jo bedre din synopsis er, jo sjovere vil du opleve, at det er at skrive bogen. Så er der nemlig plads til det kreative rum og skrive-flow inden for de rammer, som du selv har valgt. Desuden undgår du, at dine ideer stikker af med dig, fordi du har fokus på din grundidé.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ:

Det kan godt tage et par dage at finpudse sin synopsis, men pas, at du ikke bruger den som en overspringshandling, så du ikke kommer i gang med selve indholdet. Du vil nok også opleve, at du først kan besvare og uddybe nogle af spørgsmålene, mens du skriver dit manus.

Valg af genre og forskel på fagbog og selvudviklingsbog:

Ja, der er forskel.

I en fagbog er du (oftest) eksperten, men dine personlige erfaringer er ikke i fokus. En fagbog handler om et specifikt emne og giver læseren ny viden.

I en selvudviklingsbog (forfatteren er typisk rådgivere, terapeuter og coaches) er du synlig. Bogen handler om at inspirere læseren til at udvikle sig selv personligt. Her optræder du både som den, der har indsamlet en masse viden om et emne, og du er synlig igennem bogen med personlige erfaringer

Punkter TIL DIN SYNOPSIS:

Evt. undertitel:

Kort referat:

(Hvor begynder bogen, hvor ender den – og hvad sker der midt imellem?).

Bogens hovedbudskaber:

Aktualitet:

Hvad gør din bog unik? Hvis der er udgivet andre bøger med samme emne, så er det vigtigt, at du ved, hvorfor netop din bog skiller sig ud.

Forfatterbeskrivelse: Her besvarer du spørgsmålet om, ’hvad du har at have det i’. Har du arbejdet fagligt med emnet i en årrække, så skriv dine uddannelser, fagområde og erfaringer.

Opbygningen af bogen:

F.eks. cases, som belyser de emner, som du vil skrive om.

Sprog og fortællestil:

Er det en jeg-fortælling? Skriver du i 3. person? Skriver du i datid eller nutid? Bruger du humor o.lign.

Bruger du kapitelinddeling? Hvis ja, hvor mange? Skriv gerne kapiteloverskrifterne.

Illustrationer:

Antal sider:

Antal ord / anslag pr. side:

MARKEDSFØRING:

Hvem vil læse din bog?

Hvem vil købe din bog?

Hvorfor er den relevant for dem?

Hvad ønsker du, at bogen kan gøre for dem?

Hvad ønsker du, at bogen kan gøre for dig?

Hvordan vil du markedsføre din bog?

Foredrag, rådgivning, sessioner, hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier?

SALG og PR:

Hvordan og hvor skal din læser kunne købe bogen?

Flere salgskanaler?

Er der blade og specialmagasiner, som behandler samme emne?

Kendisfaktor: Er der en kendt person, som evt. vil bidrag med en case, forord eller anmeldelse?

Din brainstorm på dine specielle muligheder:

• Ny skribent
• Søger du en redaktør?
• Skrivecoaching – Få personlig skrivecoach
• Læse manuskript?
• Markedsfør din bog

Synopsis er et talepapir på 2-3 sider, du skal bruge i forbindelse med din den mundtlige eksamen. Det er altså en disposition, for de punkter du vil tale om til din eksamen.

Du får ikke karakter for synopsen, men den danner rammen for din mundtlige prøve. Det er alm. at man har 10 minutter til at gennemgå synopsen.

Synopsen er en kort tekst der giver et samlet overblik over din opgave eller dit projekt. En synopsis gør det lettere at forstå idéen i eller formålet med i din opgave eller dit projekt.  

En synopsisopgave har to formål:

• Den skal vise, at du kan sætte strukturer på den viden, du har
• Den skal understøtte din mundtlige fremlæggelse

           "Overvej, inden du går i gang, hvilke elementer der passer til              opgaven, og hvilke der egner sig bedst til fremlæggelsen"

           "Hvis du skal til eksamen i din synopsis, skal du være forsigtig                        med at bruge alt for brede beskrivelser. Husk du skal kunne svare              på spørgsmål, der kan stilles ud fra din synopsis"

Elementerne i synopsen er de samme som i de større opgaver. Her skal du også lave problemformulering, redegørelse, analyse, konklusion og litteraturliste.  Se mere om opgavens dele i artiklen "Den gode opgave"

Problemformulering

• Problemformuleringen må ikke være for stor og bred. Du skal sørge for at der er fokus
• Problemformuleringen skal lægge op til en sammenfattende konklusion, evt. til en videre undersøgelse
• Teksten skal være kort. Spørg din lærer om sidetal. 2-3 sider er almindeligt
• Teksten skal være en sammenfatning af de vigtigste pointer og fakta i din opgave
• Du skal diskutere de teorier og metoder samt materialer, du har brugt
• Du skal lave en sammenfattende konklusion i forhold til problemformuleringen
• Du skal perspektivere, herunder stille spørgsmål til videre undersøgelse
• Teksten sættes op så den er enkel at bruge i forbindelse med fremlæggelsen

         "Stil spørgsmål til og vær kritisk over for materialer og teori, det viser,            at du har styr på det faglige"

         "Skriv stikord og noter ned til fremlæggelsen, så du kan huske de tanker,            du har gjort dig undervejs" 

• Talepapiret laves efter din synopsis, lige inden fremlæggelsen/eksamen
• Et talepapir bruges til at støtte dig under dit mundtlige oplæg. Du skal ikke læse det højt
• Talepapiret skal være kort, gerne 1 A4 side dog højst 2-3 A4 sider
• Proriter dit stof i forhold til den tid du har til rådighed

Et talepapir er ikke et ref. af din opgave. Du skal strukturere din fremlæggelse, så du medtager:      

• De vigtigste resultater af din undersøgelse. Fremhæv dine selvstændige resultater.
• Teorier, metoder og materialer du har brugt.
• Perspektiver og begrænsninger.

Se mere i artiklen "Synopsis" på emu.dk .

Aarhus Universitets logo

AU Studypedia

En synopsis præsenterer en del af et arbejde enten som et procespapir til dig selv eller som skriftligt oplæg, fx til en mundtlig eksamen, og kan have mange forskellige formål og udformninger.

Synopser, der er skriftligt oplæg til eksamen, kan fx være

• et skriftligt oplæg til en mundtlig eksamen, der afleveres et stykke tid før, du skal op til den mundtlige del af eksamen
• en kortere skriftlig præsentation af en undersøgelse, du senere vil behandle i en fuld opgave.

Begge typer af synopser kan have meget varierende længde. Der bliver stillet forskellige krav til synopser på forskellige studier, så du skal altid tjekke din studieordningen eller forhøre dig hos din underviser, før du begynder arbejdet med din synopsis.

En del af en større undersøgelse

Uanset om synopsen kommer forud for en mundtlig eller en skriftlig præsentation, skal du overveje, hvad der skal med i synopsen, og hvad du først vil præsentere i den egentlige fremstilling af undersøgelsen. Det er tit en god idé at gemme nogle væsentlige pointer til selve præsentationen. Samtidig skal du være klar over, at en synopsis brugt i forbindelse med en eksamen tit vil have indflydelse på den endelige vurdering. Spørg din vejleder, hvordan det forholder sig på dit fag.

Synopsens indhold

Kravene til indholdet af en synopsis varierer meget, men generelt bør en synopsis altid præsentere undersøgelsens problem. Den bør altså indeholde den problemformulering , du arbejder ud fra.

Derudover vil det ofte være en god idé at medtage

• baggrunden for problemet
• præsentation af teori, empiri og metode
• evt. definition af begreber
• disposition for oplægget/den skriftlige opgave.

Du kan også lægge op til mulige diskussionspunkter. Det er især relevant, hvis synopsen lægger op til et mundtligt eksamensoplæg, hvor der efterfølgende er tid til diskussion med underviser og censor.

Synopsis som arbejdsredskab

En synopsis til dig selv (eller din arbejdsgruppe) har en anden karakter, da der ikke er en ekstern modtager. Her behøver du derfor ikke arbejde med fremstillingen, men kan bruge synopsen udelukkende som arbejdspapir og styrepind i en større proces.

I nedenstående video forklarer Cand.mag. i retorik og fransk Helle Hvass, hvad en synopsis er, og hvordan en synopsiseksamen typisk forløber. Derudover giver hun gode råd til, hvordan du kan gribe en synopsiseksamen an.

• antikva-skrift
• baggrundstekster
• bagkant, fast/løs
• bibliografi
• billedmateriale
• delkonklusion
• det faglige problem
• disposition
• fast bagkant
• forkortelser
• fortløbende tekst
• fotomateriale
• førsteudgave
• grotesk-skrift
• højremargen
• illustrationer
• IMRAD-strukturen
• indholdsfortegnelse
• indholdstekst
• kapitelinddeling
• kildehenvisning
• kommatering
• linjeafstand
• litteraturhenvisninger
• litteraturliste
• litteraturreview
• længde, opgavens
• løs bagkant
• opgavens opbygning
• opgavens struktur
• opgavetitel
• opsummering
• overskrifter
• perspektivering
• primærlitteratur
• problemformulering
• problemstilling
• publikationsår
• referencesystemer
• sammenfatning
• sekundærlitteratur
• sideopsætning
• skriftstørrelse
• skydning (linjeafstand)
• struktur for opgaven
• studieordning
• udgivelsesår
• venstremargen

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

Omatskrive.dk: Skriv bedre, skriv lettere – og bliv læst!

Fordi alt, hvad der er værd at skrive, er værd at skrive godt…

5. En god model til en synopsis

Skriv bedre rapporter 5

Rapporter er så meget. Derfor har du brug for en synopsis – en “to-do-liste” under arbejdet. Først når du ved, hvad du vil skrive, til hvem og hvorfor, kan du gå i gang. Altså: Lav en plan. Skriv en synopsis.

Artiklen er den 5. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

Denne artikel rummer tabeller, der kan være svære at aflæse på en smartphone .

Af Per Salling

Vi kan ikke udskyde det længere. Du skal i gang med at skrive. og du begynder med en synopsis – man kan også kalde det et aftalepapir med dig selv .

Du behøver slet ikke at gøre noget færdigt med det samme – faktisk må du helst ikke gør det; men sørg for at få dine tanker om emne, målgruppe og formål ned på skærmen/papiret så hurtigt som muligt. Så holder du dem fast og kan arbejde videre med dem. Det er dette “aftalepapir med dig selv”, man kalder en syposis. (OBS: “Synopsis” kan betyde flere ting – se artiklen “Synopsis – hvad er det?” Punkt C.)

En synopsismodel

Modellen nedenfor kan hjælpe dig gennem det meste af opstart-fasen. Find dine notater fra øvelserne i slutningen af kapitel 3 og 4 frem – dem skal du bruge nu.

Udfyld alle 9 punkter med 1-3 hele, færdigformulerede sætninger – ikke bare stikord! Og giv hvert punkt sit eget afsnit. – Når du har gjort det, har du en detaljeret og fyldig kladde til hele indledningen – inklusive problemformulering og afgrænsning – og den vigtigste del af forordet (punkt 6). Og hvis du har taget arbejdet med emne, problemformulering og hypotese alvorligt, er det ikke svært; du ved jo allerede det meste nu. Med andre ord: Du er rigtig godt i gang.

Her forlader vi et øjeblik bolsjefabrikken som eksempel og kigger i stedet på 2 andre: A. En studierapport om “demokrati”, som fænomenet er vist og demonstreret i gamle danske børnebøger B. et forslag om oprettelse af et støttecenter for NGO’er/græsrodsorganisationer.

(Modellen er fra min gamle kollega Peter Stray Jørgensens bog “Skriveklodsen”, Byggeteknisk Højskole, København, 1995.)

Når du har alt dette på plads, har du skrevet det meste af indholdet i forordet og indledningen, du har samlet en del materiale og – vigtigst – du ved allerede en hulens masse om emnet. Du er langt henne i arbejdet med rapporten!

En parodi på denne proces (en meget morsom parodi, hvis man har henslæbt en del af sin ungdom på visse universitetsuddannelser) kan du finde i historikeren Jes Fabricius Møllers “Sproglige Bundvending” – klik på “Problemformuleringsgenerator”.

Synopsen handler altså om, hvad du har tænkt dig at gøre!

Det er vigtigt at skrive synopsen, så den er fremadrettet. Du skriver den på et tidspunkt, hvor du slet ikke er begyndt at skrive selve rapporten endnu, Den er en del af din planlægning og en vigtig del af samtalen med din vejleder .

Den største fælde i al rapportskrivning er at finde den dårlige litteratur og de dårlige kilder først – og så bare køre løs med dem uden at lede videre.

Det er ikke mindst vigtigt, når du skriver om valg af kilder og metode . Du har tænkt dig at bruge de-og-de kilder, du har tænkt dig at bygge på den-og-den afhandling, du vil prøve at få et interview med den-og-den osv. Husk, at denne type synopsis aldrig når frem til læseren af den endelige rapport – den er et arbejdspapir!

Det her er vigtigt at huske, når du er ved at være færdig med rapporten og skal til at skrive rapportens metodeafsnit færdigt. Rapportens metodeafsnit er henvendt til læseren og fortæller, hvad du har gjort – ikke hvad du vil gøre ! Det er en yderst vigtig forskel fra synopsens metodeafsnit; Og alt for mange studerende får en dårligere karakter end nødvendigt, simpelthen fordi de i kampens hede bare gentager synopsens metodeafsnit i selve rapporten.

En anden synopsismodel

Der findes en anden og nyere synopsismodel (som også er udviklet af Peter Stray Jørgensen). Hvis du kender hans og Lotte Rieneckers grundbog om opgaveskrivning “Den gode opgave”, så kender du formodentlig også synopsis-modellen “opgavens pentagon”. Den er lige så god – og måske bedre; men en del af mine egne studerende har givet udtryk for, at de finder 9-trinsmodellen herover mere “begyndervenlig”. Derfor er det den, jeg har gennemgået her.

Kildekritik!

Noget af det allervigtigste, du skal lære om at skrive rapporter i dit uddannelsesforløb, er at finde de rigtige og gode kilder og kvalitetstjekke dem. Og nogle af de allerstørste fejl, du kan begå som rapportskriver ude i “virkeligheden” bagefter, er at bruge forkerte eller for dårlige kilder.

Derfor handler det næste kapitel om kilder og (lidt) om kildekritik.

Tag den tid, det tager at gøre det grundigt! En god synopsis til en 20-siders rapport kan sagtens fylde et par sider! Du snyder dig selv – det vil sige, at du i det lange løb kommer til at bruge mere tid på et dårligere resultat end nødvendigt – hvis du ikke tager arbejdet med synopsen alvorligt.

Hele serien:

• 1 Hvad er en rapport?
• 2 Rapportens struktur
• 3 Rapportens formål
• 4 Hypotesen – det, du vil undersøge
• 5 En god model til en “synopsis”
• 6 Kilder og data
• 7 Rapportens hovedafsnit
• 8 Skriveprocessen
• 9 Godt rapportsprog
• 10 Kildehenvisninger
• 11 Serviceafsnittene – rapportens brugsanvisning
• 12 Mere om rapportskrivning

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023

Views: 1190

Her kan du downloade en skabelon til synopse, som du kan bruge til prøven i mundtlig dansk. Skabelonen er i word-format.

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

• Cookie- og privatlivspolitik
• [email protected]

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing

• Hvad er en synopsis?

En synopsis er en kortere skriftlig opgave, som du helt sikkert vil støde på i din skoletid. Bliv klogere på, hvad en synopsis er i denne artikel.

Helt kort forklaret er en synopsis en kortere skriftlig opgave, og du vil helt sikkert støde på den, hvis du skal til mundtlig eksamen. En synopsis lægger grundlaget for det, du vil sige til den mundtlige eksamen, og den hænger derfor sammen med en mundtlig præsentation.

En synopsis skal give et godt overblik over dit valgte emne, den skal vise, hvordan du afgrænser det, og den skal tydeliggøre de problemstillinger, som du har søgt svar på. Derudover skal den give et indblik i de materialer, teorier og metoder, som du har gjort brug af, og den skal kort konkludere dine resultater. Din synopsis skal desuden kunne give både dig og din lærer et overblik over din præsentation og rækkefølgen af den.

Hvad indeholder en god synopsis, og hvordan ser den ud?

Der er flere elementer, som du skal have med i din synopsis, og strukturen og udformningen kan variere lidt, alt efter om du går i folkeskole, 10. klasse eller på gymnasiet. Derfor er det altid en god ide at spørge din lærer, hvad det er forventet, at du har med. Spørg også altid din lærer, hvor lang din synopsis skal være. De vigtigste elementer af synopsen får du et overblik over her:

Her skriver du dit navn, klasse, opgavetitel og fag. Du kan eventuelt også tilføje et billede eller en figur, som har med dit emne at gøre.

Indledning og emnebegrundelse

Her skal du begrunde valget af dit emne. Du vil nogle gange opleve at skulle forbinde din idé med et overemne, og det er i indledningen, at du kan uddybe, hvorfor lige netop dit emne er interessant. Indledningen skal informere læseren om emnet, og til sidst skal den føre hen til din problemformulering.

Problemformulering

Dette er hovedspørgsmålet for din opgave og din præsentation. Problemformuleringen skal vise præcis, hvad du gerne vil undersøge, og den skal være så specifik som muligt.

Problemstillinger

Her stiller du alle de underspørgsmål, som er nødvendige for at kunne belyse din problemformulering. For at kunne besvare den bedst muligt, skal dine spørgsmål helst komme omkring de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion. Redegørelsen er en beskrivelse af de vigtigste detaljer og synspunkter i dit materiale, og du kan ofte bruge spørgsmålet ”hvad?” til at begynde en god redegørelse. Analysen er din undersøgelse af materialet, og her arbejder du med forklaringer og sammenligninger. Du kan ofte bruge spørgsmålet ”hvorfor?” til at begynde en god analyse. Diskussionen indeholder argumenterne for eller imod diverse synspunkter, som du har fundet frem til i redegørelsen og analysen. Du skal forholde dit kritisk til resultaterne og forsøge at se dine resultater i et større perspektiv. Du kan typisk bruge spørgsmålet ”hvordan?” til begyndelsen på en god diskussion. Hvis du har brug for en mere grundig gennemgang af de tre taksonomiske niveauer , kan du læse meget mere om redegørelse, analyse og vurdering i artiklen på vores vidensunivers.

Metode og teori

For at vise hvordan du har undersøgt og besvaret dine problemstillinger, skal du beskrive og diskutere dine valg af metoder og teori. Det er vigtigt at være kritisk i dine valg, og du skal kunne forsvare, hvorfor du har brugt dem, når du er til den mundtlige prøve.

Delkonklusioner

Delkonklusionerne er svar på dine problemstillinger/underspørgsmål. Du skal beskrive svarene på dine spørgsmål, men husk at gemme de uddybende forklaringer til din mundtlige præsentation. Det kan være en god ide at nummerere dine problemstillinger og dine delkonklusioner, så de passer til hinanden. Sådan sørger du for, at der er et godt overblik over spørgsmål og de tilhørende svar, og det gør det nemmere for både dig og din lærer at overskue.

I konklusionen skal du besvare din problemformulering, som du præsenterede tidligere i din synopsis. Du skal her vise, at der er en sammenhæng mellem problemformuleringen og dine resultater. Det kan du gøre ved at bruge din viden om materiale, metode, teori og svarene på dine underspørgsmål.

Perspektivering

Når du har konkluderet og besvaret din problemformulering, kan du komme med en perspektivering. Her kan du eksempelvis vise, hvordan man kan se dit emne fra andre og nye vinkler, du kan vise emnet i en større sammenhæng med eksempelvis overemnet, du kan komme med forslag til videre undersøgelser indenfor emnefeltet, eller du kan diskutere begrænsningerne ved din egen undersøgelse. Med en god perspektivering viser du, at du har så godt styr på din egen opgave, at du har overskud til at kigge udover dens begrænsninger.

Disposition for fremlæggelsen

Du vil ofte opleve, at din synopsis også skal indeholde en disposition for dit mundtlige oplæg, som synopsen ligger til grund for. Det er en oversigt i punktform over planen og rækkefølgen for oplægget. Helt overordnet kan den eksempelvis se således ud:

1. Introduktion

• Præsentation af problemformulering
• Præsentation af materiale
• Metode, teori og resultat

3. Diskussion og vurdering

4. Perspektivering

Litteraturliste

I litteraturlisten skal du vise hvilke kilder, du har brugt undervejs i din opgave. Det kan være fra artikler og bøger til film og lydklip. Husk at skrive listen i alfabetisk rækkefølge.

Hvad er forskellen på en synopsis og en disposition?

Det kan være svært at forstå forskellen på en synopsis og en disposition, og nogle gange vil du opleve, at en synopsis bliver beskrevet som en disposition. Du vil nok også få at vide, at der skal indgå en disposition i en synopsis, og derfor er det vigtigt at kunne skelne dem fra hinanden.

En synopsis og en disposition har begge til formål at give et overblik over en undersøgelse. Det er derfor, at nogle beskriver en synopsis som en disposition. Der er dog nogle detaljer, som adskiller dem.

En disposition er et element i din synopsis, som i punktform redegør for, hvad du vil sige og præsentere om din undersøgelse til den mundtlige prøve. Man kan sige, at det er planen for dit mundtlige oplæg.

En synopsis er det store overblik, og den indeholder mere detaljerede punkter i beskrivelsen af undersøgelsen. Man kan derfor se det som en udvidet disposition. En synopsis går desuden ind i en foreløbig analyse og beskrivelse af, hvad du vil konkludere.

Husk på at din lærer og censor allerede har læst din synopsis, når du skal holde dit oplæg. Derfor skal du passe på med ikke at gengive detaljerne i den. I stedet skal du bruge din taletid på at vise, at du kan analysere og bruge din viden fra din synopsis, til at understøtte dine påstande og resultater.

Har du eller dit barn brug for en mentor?

Bliv kontaktet og få en uforpligtende snak med en af vores fagvejledere

Læs mere om mentorforløb

SRP & Skriftlige Opgaver

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her , så skriv endelig til os på [email protected] Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Uanset hvilket behov I har, kan vores fagvejledere hjælpe med at finde den helt rette mentor. Vi hjælper i alle fag på alle niveauer - både fysisk og online .

Oppgaver og aktiviteter

Les gode essay skrevet av ungdom

Vi leser i ulikt tempo. Derfor velger du selv hvor mange essay du vil lese, men for å forstå sjangeren bør du lese minst to.

Jobb aleine

Velg ett av essayene under. Les det og skriv ned hvilke sjangertrekk du la merke til. Det kan for eksempel være lurt å sammenlikne essayet med to sjangre du kjenner til fra før: artikkelen og leserinnlegget. Hva skiller essayet fra disse to sjangrene?

Les minst ett essay til. Skriv ned hvilke likheter du legger merke til i skrivestilen mellom de to tekstene du har lest.

Var det noen av tekstene du har lest til nå som du likte godt? Forklar hvorfor.

Relatert innhold

Les et essay om russetid og kjærlighet som fikk 6 til eksamen.

Les et essay skrevet av en elev i vg3. Denne modellteksten handler om påvirkninga det engelske språket har på det norske.

Gå sammen i grupper

Sammenlikn svara deres på spørsmål a og b.

Skriv ned, punktvis, hvilke trekk dere tror er typiske for essaysjangeren.

Sammenlikn svara deres på oppgave c. Likte dere de samme tekstene? Diskuter hvorfor dere likte nettopp disse tekstene.

Under ser dere en illustrasjon av forskjellen mellom essay- og artikkelsjangeren. Forstår dere denne? Reflekter sammen i grupper.

Regler for bruk

Læringsressurser.

Å skrive essay

• SkriveRammer