essay opbygning

Aarhus Universitets logo

AU Studypedia

Opgavens opbygning

Akademisk opgave er ofte bygget op efter en standarddisposition.

Opbygningen kan dog variere fra opgave til opgave alt afhængig af emnet og faget, der skrives i. På denne side finder du information om de typiske elementer i en akademisk opgave. Du kan bruge siden som inspiration til at opbygge din opgave, men husk, at opbygningen skal tilpasses til netop dit projekt og ikke omvendt.

Typiske indholdselementer 

Opbygningen af din opgave afhænger blandt andet af, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Du kan læse mere om de forskellige opgavetyper på siden Opgavetyper. Derudover bør opbygningen afspejle, at din opgave præsenterer ét overordnede argument, som underbygges af faglige belæg. Læs mere om opgaven som ét argument på siden Argumentation.

Orienter dig i din studieordning 

Nedenstående indholdselementer er typiske elementer i en akademisk opgave, men vær opmærksom på, at der kan være særlige krav eller anbefalinger til din opgaves opbygning og indhold. Orienter dig derfor i din studieordning, og forhør dig eventuelt hos din vejleder eller underviser tidligt i forløbet, så du kan indtænke kravene til din opgave fra start. Du skal desuden være opmærksom på, at indholdselementerne kan hedde noget andet inden for dit fagområde, så følg fagtraditionerne på din uddannelse.

Det er ofte et krav i større universitetsopgaver, at der er et abstract eller et kort resumé i enten starten eller slutningen af opgaven. Et abstract opsummerer opgavens:

• problem og formål
• analyseresultater
• perspektivering.

Et abstract giver læseren et kort indblik i opgaven, så han eller hun kan vurdere, om det er relevant at læse det videre.

OBS: Ikke alle opgaver skal indeholde et abstract. Orienter dig i din studieordning eller spørg din vejleder, hvis du er i tvivl. Vær også opmærksom på, at et abstract sommetider skal være på et andet sprog end resten af opgaven.

I indledningen skal du introducere læseren til rammerne for din opgave og give et overblik over, hvad du vil med opgaven og hvorfor. Det indebærer en præsentation af dit emne og din problemstilling, herunder hvorfor det er relevant at undersøge det, og hvordan du vil gøre det. 

Redigér gerne indledningen løbende i skriveprocessen, og skriv den først færdig  til slut for at sikre, at du ikke lover mere, end opgaven giver. Spørg så dig selv, om konklusionen svarer på din problemformulering, og om opgaven kommer omkring alle de aspekter, du lover i indledningen.

Problemfomulering / hypotese

Din opgaves problemstilling skal altid være tydeligt markeret, uanset om den formuleres som en problemformulering eller en hypotese. Det kan du fx gøre ved at kursivere den, markere den med fed, eller ved at placere den i et særskilt afsnit med overskrift. Du kan læse mere om, hvordan du udformer og arbejder med en problemformulering på siden Problemformulering og hypotese.

Opgavens formål

Opgavens overordnede formål skal tydeliggøres i indledningen. Formålet handler om at begrunde, hvorfor din opgave er interessant for andre, og hvad den bidrager med i forhold til det problem, du undersøger. Dit formål kan eksempelvis være:

Forskningsoversigt / Literature review

På universitetet forventes det, at du forholder dig aktivt til eksisterende viden om dit emne og til, hvordan man hidtil har behandlet emnet inden for dit fag. Det kan gøres på flere måder afhængig af typen af opgave og det fagfelt, du studerer. 

Nogle gange skal man præsentere forskningen i et særskilt kapitel eller afsnit, hvor du forholder dig til og diskuterer state of the art, dvs. den seneste forskning på området, og giver relevante litteraturreviews. Andre gange er det nok at præsentere den vigtigste forskning helt kort i indledningen, i teoriafsnittet eller løbende i opgaven. 

Orienter dig i studieordningen

Orienter dig i din studieordning, eller forhør dig hos din vejleder eller underviser om, hvilke krav der er til inddragelse af en forskningsoversigt og eksisterende viden i netop din opgave.

Læs mere om akademiske normer.

OBS: Ikke alle skriftlige opgaver skal indeholde en decideret forskningsoversigt. Orienter dig i din studieordning, eller spørg din vejleder, hvis du er i tvivl. 

Videnskabsteori

Videnskabsteori handler om, at du skal præsentere din tilgang til, hvad viden er, og hvordan viden produceres. Der findes forskellige videnskabsteoretiske retninger, der ser forskelligt på, hvad videnskab er og bør være.

Det vil sige, at retningerne bygger på forskellige ontologiske forståelser (dvs. forståelser af, hvordan noget eksisterer) og forskellige epistemologiske grundlag (dvs. erkendelsesteorier og antagelser om verden). Eksempler på videnskabsteoretiske retninger er socialkonstruktivisme, positivisme, fænomenologi og hermeneutik. 

Begrund din videnskabsteoretiske tilgang

Din videnskabsteoretiske tilgang skal være begrundet i litteratur om videnskabsteori samt hænge tæt sammen med dit metode- og teorivalg, som du også kan uddybe i dette afsnit.

Læs mere om brug af eksisterende viden og selvstændig erkendelse på siden Akademiske normer.

Metode og undersøgelsesdesign

Opgavens kapitel om metode og undersøgelsesdesign udgør begrundelsen for, at din undersøgelse og analyse er acceptabel. Dette kaldes også opgavens hjemmel, som du kan læse mere om under Argumentation.

Beskriv dit undersøgelsesdesign

Metodeafsnittet ser forskelligt ud alt efter, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Men uanset hvad skal det indeholde en beskrivelse af, hvordan du udfører din opgave. Dette kan også kaldes et undersøgelsesdesign.

Undersøgelsesdesignet refererer til opgavens overordnede ramme for indsamling og analyse af data. Undersøgelsesdesignet skal tage udgangspunkt i de faglige metoder, du har lært i undervisningen, og skal bakkes op af teori om metoder.

Begrund valg og fravalg

Refleksion og bevidsthed om, hvorfor du gør som du gør, er en vigtig del af det at arbejde akademisk. I dit metodeafsnit bør du derfor både reflektere over dine bevidste valg og de valg, du har været nødsaget til at tage, fx grundet ydre omstændigheder, samt hvad dette har haft af konsekvenser for dit undersøgelsesdesign eller din analyse. Du kan også begrunde, hvorfor du har valgt en bestemt metode, hvis der var andre oplagte valg.

I teoriafsnittet skal du præsentere og redegøre for den teori, du bruger i opgaven. Her er det vigtigt at være anvendelsesorienteret, hvilket vil sige, at du kun redegør for de dele af teorien, du rent faktisk anvender til at besvare din opgaves problemstillingen nede i analysen. Teoriafsnittets funktion er nemlig ikke at vise alt, hvad du ved inden for feltet, men at støtte din undersøgelse og din analyse som en del af argumentationen .

Forskellige måder at inddrage teorien

Du kan inddrage teoriafsnittet på forskellige måder. I nogle opgaver giver det mest mening at have et samlet teorikapitel, hvor du redegør for alle de teoretiske begreber, du anvender i opgaven. I andre opgaver giver mere mening med et kort præsentation af teorien i et særskilt afsnit og så en løbende redegørelse for begreberne de steder, du anvender dem i din analyse. Tal eventuelt med din vejleder eller underviser om, hvad der vil fungere bedst i din opgave.

Din opgaves analyseafsnit kan se ud på mange forskellige måder, og det afhænger blandt andet af, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Analysen er oftest den mest omfattende del af opgaven, fordi det er her, du selvstændigt skal besvare problemformuleringen ved at fremsætte alle dine belæg for opgavens samlede påstand.

Læs mere om argumentation.

Guide din læser gennem analysen

Fordi analysen er så omfattende, er det en god idé at metakommunikere undervejs, så læseren kan følge med i logikken og fremgangen. Fx ved at lave delkonklusioner undervejs.

Læs mere om, hvordan du kan guide din læser under Akademiske normer.

Analysens opbygning

Det første du skal gøre i analysen er at præsentere den genstand, fx empiri, data eller artefakter, du vil analysere, samt de redskaber, du vil analysere med, fx din metode, teori eller begreber. Derefter kommer selve analysen, hvor du bruger redskaberne til at undersøge din udvalgte analysegenstand.

Vær opmærksom på, at det er svært at formidle din analyse, før du har lavet den - fordi du først kan se mønstre, kategorier osv., når du sidder med analysematerialet mellem hænderne.

Læs mere om Skriveprocessen

I nedenstående video kan du høre Cand.mag Rikke Gottfredsen introducere til, hvad en analyse er.

Selve analysen kan du eksempelvis bygge op efter BAV-strukturen:

Beskrivelse: Hvor du beskriver den del-genstand, du nu vil analysere (fx et citat eller en tabel)

Analyse: Hvor du analyserer del-genstanden ved brug af teorier og begreber

Vurdering: Hvor du vurderer, hvad analysen af del-genstanden siger om den samlede genstand

BAV-strukturen kan således gentages igen og igen indtil alle dine del-genstande er analyseret.

I opgavens diskussion skal du på en og samme tid kritisere og forsvare din egen undersøgelse både fagligt og metodisk. Du skal altså forholde dig til opgavens svage punkter og samtidig gøre det klart, hvorfor den stadig er pålidelig. Det styrker samlet set argumentationen i din opgave.

Forhold dig til dine udfordringer

Det er normalt at møde udfordringer undervej i skriveprocessen, og disse kan i nogle tilfælde fungere som input til dit diskussionsafsnit. Vær derfor opmærksom på løbende at skrive ned, når du møder udfordringer, og hvorfor de opstod, således at du til sidst har en samling af stof at tage udgangspunkt i til din diskussion.

Konklusionen opsummerer resultaterne af din analyse og hvorfor, opgaven er vigtig. Den skal indeholde et klart og velformuleret svar på den problemformulering eller en be-/afkræftning af den hypotese, som du har undersøgt i din opgave.

Alt efter formålet med din undersøgelse, som du har præsenteret i din opgaves indledning, tager konklusionen forskellige former:

Læs mere om kendetegnene ved de forskellige undersøgelsesformål under Opgavens formål.

Konklusionen skal udover at svare på din problemformulering eller be-/afkræfte din hypotese, også opsummere opgavens hovedpunkter og resultater. Derudover skal den indeholde en vurdering af din metode og din fremgangsmåde.

Du skal ikke præsentere nyt stof i din konklusion, men lave en kort opsamling af din undersøgelses overordnede pointer. En god idé kan derfor være at tage noter undervejs i din skriveproces, som du kan bruge, når du skal skrive konklusionen.

Hænger indledning og konklusion sammen?

Når du har skrevet din opgave færdigt, så prøv at læse din indledning og konklusion igennem i direkte forlængelse af hinanden. Vurdér derefter om dét, indledningen lover, bliver indfriet i konklusionen, samt om konklusionen svarer på opgavens problemformulering/hypotese.

Perspektivering

I nogle universitetsopgaver forventes det, at du afrunder med en perspektivering. Perspektiveringen kan placeres i et selvstændigt afsnit efter konklusionen, være en del af konklusionen eller inddrages i din diskussion. Det, du skriver i perspektiveringen skal tage udgangspunkt i det, du allerede har skrevet i opgaven. Du skal således ikke inddrage ny teori eller nye påstande, der kræver nye belæg.

Læs om opgavens argumentation

Orienter dig i din studieordning

Orienter dig studieordningen, eller tal med din vejleder eller underviser, hvis du er i tvivl om, om din opgave skal indeholde en perspektivering, eller hvordan den skal inddrages i opgaven.

Inspiration fra andres opgaver

Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres opgaver.

Eksempel på akademisk opgaveskrivning

Se en vejledning i akademisk opgaveskrivning fra de Æstetiske Fag kasernen aarhus uniVersitet

Undgå snyd i din opgave

Det er vigtigt at forholde dig til regler og retningslinjer om eksamenssnyd og plagiering . AU Library guider dig til hvordan, så du let kan undgå det.

Essay: Sådan skriver du et essay i dansk

Skal du skrive et essay i dansk? Så er det rigtig godt at vide, hvordan du skal gribe opgaven an. Det kan nemlig godt virke svært at skrive et essay, men når du først har styr på princippperne, er det slet ikke slemt. Faktisk kan det være helt vildt sjovt og spændende at skrive et essay, fordi du får lov til at være meget personlig og dykke ned i et emne, du synes, er interessant.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er et essay.

Ordet 'essay' kommer fra det latinske 'exagium', som betyder 'undersøgelse'. Og det er faktisk lige præcis, hvad et essay er. I et essay skal du nemlig undersøge, vurdere og reflektere over et emne, så din lærer kan forstå dine tanker. I et essay må du gerne diskutere forskellige synspunkter, men det er vigtigt at dit essay ikke kommer til at blive en lang diskussion. Det handler mere om selve problemstillingen end om forskellige synspunkter, så det handler om at få problemstillingen i fokus ved at belyse den på forskellige måder.

Herunder kan du få tips til at skrive dit essay:

1. Vælg emne til dit essay

I et essay er din opgave tit, at du enten skal skrive om en tekst, du har fået udleveret eller om et emne, du interesserer dig for. Udover at beskrive teksten eller emnet i et essay, skal du også skrive om din egen holdning til det - derfor er det vigtigt, at du vælger noget, du har (eller kan have) en klar mening om, og som kan ses fra flere sider. Og heldigvis lægger et essay op til, at du kan være kreativ og skrive lidt mere spændende, end du plejer.

Tip! Start med at finde temaet til dit essay, og skriv nogle gode spørgsmål ned, som du vil besvare. Hvis temaet i dit essay er teknologi, kan du for eksempel spørge, om vores tekster er blevet mere upersonlige, når vi går væk fra at skrive dem i hånden.

Læs også: Skal du skrive et essay i dansk eksamen eller op til en svær matetmatikprøve? Få de gode tips her

2. Byg dit essay op

Begynd dit essay med en konkret oplevelse - det kan være en artikel, du har læst, som handler om et samfundsmæssigt problem, eller måske en helt almindelig hverdagssituation, du selv har stået i. Når du har beskrevet den i dit essay, kan du langsomt begynde at bevæge dig ud, hvor du sætter situationen i perspektiv, og beskriver emnet i et større omfang. Det vil sige, at du sammenligner den konkrete situation med nogle større sammenhænge, hvor det bliver lidt mere abstrakt i dit essay.

Tip! Et eksempel kan være, at du starter med at skrive om, at du bliver nødt til at aflevere dit essay i hånden, fordi din printer ikke virker (konkret situation), og at du slutter med at diskutere teknologiens fremskridt i samfundet - fra fjerpen til keyboard.

For at gøre dit essay mere overskueligt, er det en god idé at dele det op i afsnit, som du giver underoverskrifter. Det hjælper også dig selv med at holde styr på, hvor du er nået til i dit essay.

3. Diskutér i dit essay

Fortæl om din egen holdning til det problem, du er kommet frem til i dit essay. Kom gerne med et eller flere eksempler, der forklarer, hvad du mener, så det bliver tydeligt for læseren, hvad din mening er. Men glem ikke, at du også skal se sagen fra andre sider. Så selv om du har skrevet din klare holdning, skal du også komme ind på, hvad andre, der er uenige med dig, synes. Hold de to synspunkter op mod hinanden, og diskutér lidt med dig selv. "På den ene side … På den anden side …". Husk hele tiden, at det handler om at belyse emnet fra forskellige synspunkter - det handler ikke så meget om diskussionen i sig selv.

Tip! Husk at lægge vægt på din personlige holdning i et essay. Du skal vise, at du interesserer dig for emnet, og det er vigtigt for dig at få din mening frem. Ellers kan det blive svært for læseren at tro på det, du skriver i dit essay. I vores eksempel vil du altså diskutere fordele og ulemper ved, at vi er gået fra at skrive med fjerpenne til at sende e-mails.

Test dig selv: Hvad skal du efter 9. klasse?

4. Rund dit essay af

Det er okay, at du kommer med små sidebemærkninger, da et essay lægger op til, at du giver tankerne frit løb. Men husk at holde den røde tråd, så det hele giver mening, og du ikke ender på et sidespor.

Når du er nået til afslutningen på dit essay, skal du nemlig samle trådene. Mange andre opgaver ville slutte med en konklusion, men det gør et essay ikke. Der er jo typisk ikke noget endegyldigt svar på den problemstilling, du har reflekteret over i dit essay. Lav i stedet en afslutning, hvor du samler op på de spørgsmål, du har stillet i dit essay, eller gætter på, hvordan fremtiden kommer til at se ud i forhold til dit emne.

Læs mere om

Søger du kærligheden? Her er 50 bud på scorereplikker

Underholdning til konfirmation: 5 indslag, der får alle til at grine

Skabelon til en nem og personlig konfirmationstale

Som teenager følte Nina sig holdt udenfor. Nu har hun skrevet den guide, hun selv manglede

Pinlige historier: Mere end en prut...

Konfirmation: Ideer til "Tip en 13’er"

Sådan skriver du et godt essay

Et essay er en skriftlig opgave, der kræver kreativ tænkning, struktureret argumentation og en klar og velformuleret stil. Det er en genre, som kan være udfordrende for mange, men med en god planlægning og nogle grundlæggende tips kan du skrive et godt essay. Læs videre for at lære, hvordan du kommer i gang og strukturerer dit essay.

Forberedelse og planlægning

Før du begynder at skrive dit essay, er det vigtigt at forberede dig godt og lægge en klar plan. Her er nogle trin, du kan følge for at komme godt i gang:

• Start med at læse op på emnet. Jo mere du ved om emnet, desto bedre kan du argumentere for dine synspunkter.
• Definér dit formål med essayet. Hvad vil du gerne opnå med dit essay, og hvilke budskaber vil du gerne formidle?
• Lav en brainstorm over emnet og de idéer, du har.
• Opret en struktur for dit essay. Overvej, hvordan du vil opbygge dine afsnit, og hvilke argumenter der skal være med.
• Sæt tid af til grundig research og indsamling af relevante kilder.

Opbygning af essayet

Et essay består typisk af en indledning, en hoveddel og en afslutning. Her er et forslag til, hvordan du kan strukturere dit essay:

I indledningen skal du fange læserens opmærksomhed og introducere emnet for dit essay. Start med en fængende sætning eller anekdote, der vækker interesse. Herefter skal du kort præsentere dit emne og formulere din problemstilling.

I hoveddelen skal du argumentere for din problemstilling og uddybe dine synspunkter. Du kan bruge forskellige argumentationsteknikker som fakta, eksempler og citater for at understøtte dine argumenter. Vær opmærksom på at strukturere dine afsnit logisk og sammenhængende, så læseren kan følge din argumentation.

I afslutningen skal du samle trådene og trække dine vigtigste konklusioner. Du kan også afslutte med at komme med et budskab eller en opfordring til handling.

Stil og sprogbrug

Et godt essay er kendetegnet ved en klar og velformuleret stil. Her er nogle tips til at forbedre din stil og sprogbrug:

• Vær præcis og konkret i dine formuleringer.
• Anvend varieret sprog for at gøre dit essay interessant at læse.
• Brug eksempler og illustrationer for at give læseren en bedre forståelse.
• Vær bevidst om din modtager, og tilpas dit sprogbrug derefter.
• Undgå stavefejl og grammatiske fejl ved at læse dit essay igennem flere gange.

Redigering og korrekturlæsning

Når du er færdig med at skrive dit essay, er det vigtigt at redigere og korrekturlæse det. Her er nogle trin, du kan følge:

• Læs dit essay igennem for at sikre, at din argumentation er logisk og sammenhængende.
• Tjek grammatik og stavning for fejl.
• Sørg for, at din indledning og afslutning er klare og præcise.
• Bed en anden om at læse dit essay igennem for at få et frisk blik.

Med disse tips og trin er du godt rustet til at skrive et godt essay. Husk at øve dig og give dig selv tid til at forbedre dine evner inden for genren. God skrivelyst!

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan skriver man et essay?

Hvordan skriver man en essay, hvordan skriver man et godt essay, hvad er formålet med et essay, hvordan starter man et essay, hvordan opbygger man et essay, hvad er vigtigt at inkludere i et essay, hvad er forskellen mellem et essay og en artikel, kan man bruge sin egen mening i et essay, hvordan afslutter man et essay.

Artiklen Sådan skriver du et godt essay har i gennemsnit fået 3.6 stjerner baseret på 43 anmeldelser

Andre populære artikler: Konfirmation: Find ud af, hvornår du eller dit barn skal konfirmeres! • Alt du skal vide om Overgangsalderen • Iphone 14: Få Svaret på, Hvornår Den Kommer Ud! • Find ud af, hvem der kan få varmetillæg og varmehjælp i 2022 • 1. Verdenskrig: Start, Slut og Vindere • Meld Flytning: Sådan og Hvornår skal du gøre det! • Sådan Får Du Dig En Kæreste • Find ud af, hvornår dit barn har feber • Hvorfor Får Man Sidestik? • Sådan skriver du en god jobansøgning • Find ud af: Hvem er Verdens Rigeste Mand? • Find ud af hvilken uge det er! • Find ud af, hvem du skal stemme på til Folketingsvalget 2022! • Find ud af hvilket netselskab, teleselskab og elnet du har! • Find den perfekte iPhone til dig – Test og sammenlign modeller! • Hvornår Er Man Rask Efter Corona? • Sådan smitter Abekopper • Sådan skriver du et godt essay • Find ud af, hvornår Danmark skal spille fodbold igen! • Sådan blander du brun – Få den perfekte farve!

Skoleanalyser.dk

- Din vej til topkarakter

Sådan skrives et essay – How to write an essay

september 17, 2015 af Alexander Leo-Hansen Skriv kommentar

Indholdsfortegnelse

Et essay i gymnasiet er en sammenhængende analyse og fortolkning af en tekst. Det består grundlæggende af tre dele:

• Indledningen (the introduction).
• Hoveddelen (the body).
• Afslutningen (the conclusion).

Essayets indledning har to formål:

1. temaet skal præsenteres.

Her er det de faktuelle oplysninger fra teksten, du skal have frem, men samtidig lidt begyndende analyse. Indledningen skal præsentere nogle centrale konklusioner og være præcis og forholdsvis kort . Du skal her bruge krudt på at lave en spændende indledning, der fanger din læser og giver ham/hende lyst til at læse videre.

• Tænk i en pang-indledning (teaser), der slår tekstens tone/tema an og griber læseren.
• Benyt en tragtindledning, altså en indledning der går fra noget generelt til noget konkret i selve teksten.
• Præsentér dit fokus ved af afsløre en central konklusion – enten på tema, budskab eller lignende. Dermed dannes der en cirkelstruktur, hvor din indledning fører frem til din konklusion og omvendt.
• Angiv faktuelle oplysninger omkring novellens titel, forfatter,antologi, udgivelsesår.
• Genrebestem: er det en novelle (short story), et uddrag fra en roman (excerpt from novel) etc.?

2. Læserens interesse skal vækkes

Indledningen skal også vække læserens interesse; dette kan gøres på flere forskellige måder:

Nedenfor præsenteres 4 forskellige typer indledninger:

• “The Relevant Quotation”
• “The Anecdote”
• “The Dramatic Entrance”
• ”The Tunnel”  

“The Relevant Quotation” : man kan begynde med et velvalgt citat, for eksempel fra teksten.

Sunday in the Park

“She sensed that it was more than just an unpleasant incident, more than defeat of reason by force.” (p.99 ll. 12-13). And that is exactly what the reader realizes about this “unpleasant incident”: it turns out to be a turning point in the lives of this small family out to enjoy a peaceful Sunday afternoon in the park. – The short story evolves around the moral question of how to face up to brute force exemplified by the threatening man on the next bench; how do you defend yourself and your family? Do you have to resort to violence yourself – especially if you are a man?

Scary Movies

“The good fear was gone from the Roxy, replaced by the real thing”(ll.191-2). In this American short story, set in 1968 at the height of racial clashes in the US, the narrator, a white nine-year-old boy, is confronted with the harsh realities of life. He comes to realize that the comfort he has found in giving in to the pleasurable thrills of horror movies can no longer keep the horrors of real life at bay.

“The Anecdote” : man kan fortælle en lille historie, der på en eller anden måde illustrerer tekstens centrale tema.

Sunday morning at the baker’s; we are all patiently waiting our turn when a bodybuilder type of man enters the shop. He does not heed the many people already there, – who were there before him, – but marches directly to the counter pushing other customers as he goes; slamming his gloves down in front of the frightened, young girl behind it he barks out the orders for whatever it is he requires. – Aggression rises in the shop: this is not just a question of getting home quickly to your morning coffee, this is a moral issue: the man has broken the rules: because he is “big,” he apparently feels that normal, civilized behaviour does not apply to him. – How do we – the rational, civilized, peace- loving people in the shop deal with that in a way so that we can keep our self-respect?

This is also the main theme in the short-story “Sunday in the Park”.

“The Dramatic Entrance” : det er også muligt at begynde med et provokerende udsagn eller spørgsmål, som vil få læseren til at spidse øren.

“Survival of the fittest”: that is the order of things, just like Darwin said, is it not? – If “fit” means physically strongest and most aggressive, it seems to apply to the short-story, “Sunday in the Park,” where we meet two men and their families: a “real” man and an intellectual, weak one who cannot even defend his own child, because he afraid to fight. In that way brute force wins over reason and justice, and that is not an outcome that sits easily with many of us. What is it the author is trying to tell us? – That even in everyday situations we have to defend our values even if it costs us a bloody nose? – That in order to defend peace we have to turn violent? If we don’t, we shall lose our self-respect?

What on earth makes people pay good money for tickets to horror films that are guaranteed to scare them out of their wits? One explanation could be that the imagined horrors in films make the real horrors of life seem more bearable, but the nine-year-old narrator of this short story learns that this is not so. He is an avid fan of scary movies, but the frightening racial disturbances in the wake of the assassination of Martin Luther King in 1968 make him realize that there is no escaping the horrors of real life.

”The Tunnel” : den mest traditionelle (og derfor måske den mest brugte) form for indledning kaldes ”tragten”. Man begynder på det generelle plan for derefter at arbejde sig ind mod teksten, dvs. det specifikke plan.

Example one:

Most people do not care for confrontations with their fellow men; we have only survived as a species because we stuck together in groups with a social order; confrontations and power struggles would mean pain and death and threaten the social order and harmony of our family group. Knowledge of that is part of our genetic heritage, and it fits in well with the way we see ourselves now: as civilized beings, who rate intellectual strength higher than brute force. Occurrences where the brute defeats intellect and reason are therefore deeply disturbing to all of us, – and certainly to the small family that we meet in “Sunday in the Park”: How can a reasonable, peace-loving man defend himself and his family thus keeping his wife’s respect, without turning into a brute himself?

How should we deal with bullies? –  How do we hold our own and keep our dignity and self-respect without resorting to threat and violence ourselves? There are no easy answers to that, but the way we handle that kind of confrontations may have lasting influence on our lives as shown in the short-story “Sunday in the Park”, where a small bully in a sandbox causes a conflict to break out not only between families, but also inside one, triggering a (fatal?) rift between husband, wife and child.

Horror movies seem to have universal appeal from Godzilla in Japan to The Chainsaw Massacre in America. Audiences seem to enjoy the thrill of seeing other people in frightening situations, maybe because it can make them forget for a couple of hours that it is a dangerous and scary world out there. Or maybe it makes them feel better equipped to deal with the horrors of reality. However, the narrator of this short story learns that this is not true. The nine-year-old boy is an avid fan of scary movies, but the frightening racial disturbances in the wake of the assassination of Martin Luther King in 1968 make him realize that there is no escaping the horrors of real life.

Her føres ”beviser” for indledningens tese, og her uddybes og detaljeres det tema, som er introduceret i indledningen.

Paragraphs:

Som regel er hoveddelen delt op i underafsnit (paragraphs). Et afsnit defineres som en del af teksten, der behandler et underemne eller et aspekt af argumentationen.

Topic sentence:

Hovedideen i et afsnit kan med fordel defineres i en enkelt sætning (topic sentence: en sætning, der klart formulerer hovedideen i et afnit; man kan sige, at en topic sentence har sammen funktion i et afsnit, somthe thesis statement har for essayet som helhed).  De enkelte afsnit i hoveddelen skal hænge sammen både indholdsmæssigt og sprogligt.

Paragraph bridge:

Denne sammenhæng kan tydeliggøres ved hjælp af en ”overgang” (paragraph bridge: dette er en sætning eller et ord, der fører læseren fra underemnet i et afsnit til underemnet i det næste).

For opgaven på B-niveau betyder det f.eks., at du skal skabe en sammenhæng mellem pindene og ikke bare behandle det ene og så gå videre til det næste uden at skabe logisk sammenhæng.

Eksempler på forskellige former for sammenhæng (kohærens – se nedenfor). LINK .

Afslutningen bør være kort. Her opsummeres og afrundes teksten, og du bør ikke tage nye ideer op. Man kan gøre det på forskellige måder:

• Genfremsættelse af hovedtesen (men ikke bevidstløs gentagelse).
• Yderligere generalisering.
• Evaluering med eventuel fremtidsperspektivering.

Typical points in a literary essay:

• setting – time, place & environment
• point-of-view, narrative technique
• characterization and character development
• imagery, figurative language

Kohærens betyder sammenhæng

Selv de mest overbevisende argumenter kan ikke bevæge din læser, hvis de ikke hænger sammen. Selvom din tankestrøm forekommer dig selv klar og logisk, må du aldrig gå ud fra, at din læser kan følge den uden videre. Derfor må du give ham/hende hjælp til at forbinde dine sætninger , idéer eller afsnit med hinanden. Det kan du gøre ved at udlægge en række ” trædesten ”, som vil give din læser mulighed for at følge din røde tråd. Nogle af ”trædestenene” vil føre læseren fremad og antyde opbygningen af en idé, andre vil få ham/hende til at sammenligne to eller flere idéer, og atter andre kan pege tilbage og få læseren til at konkludere på tidligere idéer.

Adverbielle konjunktioner som trædesten

Her følger en liste over ”trædesten”, også kendt som adverbielle konjunktioner . Du skal selvfølgelig ikke bruge dem alle, men hvis du ved gennemlæsning af din færdige stil ikke kan få øje på andre konjunktioner end and og but , er der noget alvorligt galt med sammenhængen!

and, again, and then, besides, equally important, finally, further, furthermore, nor, too, next, lastly, what’s more, moreover, in addition, first (second etc.), similarly, for example

in fact, as a matter of fact, indeed, actually, certainly, undeniably, surprisingly, obviously

whereas, by comparison, to compare

but, however, yet, still, where, although, though, meanwhile, although this may be true, on the other hand, nevertheless, on the contrary, unlike

for example, for instance, in this case, on this occasion, take the case of, to demonstrate, to illustrate, as an illustration, in other words, that is

first (second, third osv), next, then, following this, now, at this point, subsequently, finally, consequently, previously, simultaneously, thus, therefore, hence, next, soon

in brief, as I have said, as has been noted, as above mentioned

so, therefore, accordingly, as a result, consequently, thus, on the whole, as I have shown, hence, in brief, in short, in other words, to conclude, to sum up

Pronomener er glimrende “trædesten”.

I stedet for bevidstløs og monoton opremsning af hovedsætninger bør du bruge de relative pronomener who, whom ,whose, which, where til at sammenkæde hoved- og bisætninger.

• She looks at Larry, he is happily playing… = She looks at Larry, who is happily playing… 
• The big man, whose reading consists of comics…
• The story takes place in a park where we find…

De demonstrative pronomener this , these anvendes om det, der er taleren nært og er derfor fine at bruge, når du skal knytte an til noget, du lige har skrevet.

• How do you defend yourself and your family? This is what the story is about.
• How should we deal with bullies? How do we hold our own? These are the qu e stions asked in the text.

Ingen relaterede artikler.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Notify me of follow-up comments by email.

Skoleanalyser.dk er en reklamefinansieret side, der indeholder affiliate links og annonce artikler.

Danders&More

Privacy Overview

You are using an outdated browser. Please upgrade your browser or activate Google Chrome Frame to improve your experience.

Formalia & andet

• Argumentation
• Writing style
• The setting
• Point of view
• Narrative technique

Non-fiction

• Writing style & language
• Conveying attitude
• Use of humour
• Use of descriptions
• Forms of appeal
• Engaging the audience
• Rhetorical pentagram
• Assignment 1
• Assignment 2
• Assignment 3
• Are We Nearly There? (Fiction)
• Why we need to slow down our lives (Non-fiction)

Større skriftlige opgaver

• Engelskfaglige metoder

Written assignments | A-Niveau | Fiction | Structure & c

“A plot is just one thing after another, a what and a what and a what.” - Margaret Atwood.

Introduktion

En analyse af structure og composition er, som flere af de andre fokuspunkter i opgaveformuleringerne, en forholdvis abstrakt størrelse. Tekster er ikke nødvendigvis opbygget og inddelt på samme måde, og der er mange forskellige greb og brud på disse, som en forfatter kan benytte sig af i udformningen af en tekst.

Assignment 4A – Fiction

Write an analytical essay (900-1200 words) in which you analyse and interpret T. Coraghessan Boyle’s short story “She’s the Bomb”.

Part of your essay must focus on the structure of the story . In addition your essay must include an analysis of the style of writing in lines 29-55.

Opgaveformulering, 2018 - Vejledende opgavesæt 1 .

I analysen af struktur og komposition inddrages ofte et andet ord, nemlig narrative . Her taler man om struktur i teksten ud fra tre forskellige typer af narrativer, linear -, complex - og circular narrative .

Det lineære narrativ dækker over en chronological opbygning af teksten som bevæger sig lineært fra A til B, uden diverse fortællemæssige krumspring som eksempelvis flashbacks og flash forwards .

Et komplekst narrativ, også kendt som et ikke-lineært narrativ er, som navnet også indikerer, ikke lineært eller kronologisk, men kan derimod indeholde forskellige fortællemæssige brud som eksempelvis flashbacks , flash forwards eller endnu mere komplekse strukturer som reverse chronology og parallel plots . Lidt forsimplet kan man sige, at ligeså snart teksten bryder med den kronologiske opbygning vil der der tale om et complex narrative .

Circular narrative er et andet interessant begreb, hvor plottet udspiller sig cirkulært og altså returnerer til sit udgangspunkt i slutningen af teksten. Dette kan skildres på et væld af forskellige måder, og det er eksempelvis et klassisk greb i krimi-, thriller- eller gysergenrer at morderen, monstret eller ærkeskurken undslipper til sidst. Helten i eventyrgenren, som det også tydeligt italesættes i den dramaturgiske model home-away-home, ender også som regel sit eventyr hjemme i trygge rammer. Det ultimative eksempel på en circular narrative må være et narrativ som i filmen En ny dag truer , af Harold Ramis er en romantisk komedie hvor Phil Conners, portrætteret af Bill Murray, bliver fanget i en form for tidssløjfe og gennemlever den samme dag igen og igen." class="image-tooltips"> Groundhog Day (1993), hvor (1950 -)" data-content="Bill Murray, amerikansk skuespiller, komiker og filminstruktør, kendt for sin tørre humor samt film som Ghostbusters (1984) og Lost in Translation (2003)." class="image-tooltips"> Bill Murray s protagonist på mystisk vis gennemlever den samme dag igen og igen og igen.

Freytag's Pyramid

En anden måde at anskue struktur og komposition er ved brug af den tyske dramatiker, Gustav Freytags model, Freytag's Pyramid . Analysemodellen har mange ligheder med det vi i Danmark kender som berettermodellen eller Hollywood modellen, men det er i den kontekst vigtigt at pointere, at disse to modeller, i hvert fald under disse navne, primært anvendes i Danmark.

Freytag's pyramid findes i forskellige udgaver alt efter hvilken genre der analyseres, og da Freytags egentlige analyseobjekt var tragedierne, sluttede modellen i sin oprindelig form ikke med resolution , som ovenfor, men derimod catastrophe som eksemplificeret i Romeo og Julie (1594-1596) er en tragedie af William Shakespeare. Stykket om titelkarakterernes uundgåelige selvmord er et af de bedst kendte værker i den vestlige verden." class="image-tooltips"> Romeo og Julies selvmord (1594-1596) eller åbenbaringen i Ødipus (429 BC) er en tragedie af Sofokles baseret på græsk mytologi. Det er historien om Ødipus, som dræber sin far og gifter sig med sin mor, i et forsøg på at undslippe selvsamme skæbne." class="image-tooltips"> Ødipus (429 BC).

Grammatiske tider

Sproget spiller, med al selvfølgelighed, også en markant rolle i udformningen af struktur og form i tekster, men sproget kan også være decideret bærende for mere subtile strukturer. Nogle forfattere anvender eksempelvis forskellige grammatiske tider, som present tense eller past tense til at signalere skift mellem virkelighed, drøm, tanke, fortid eller fremtid. ➔   Se også afsnittet om analyse af short stories & novels for mere structure & composition .

englishclass.dk © [email protected]

Genreblomst

Blomstens blade

• Skrivetænkning I et essay går forfatteren ind i en slags debat eller samtale med sig selv. En indre monolog. Der argumenteres for og imod, og forskellige løsninger bliver undersøgt. Forfatteren tænker nærmest højt, mens der skrives. Et essay bliver derfor en række af tankestrømme. Man kan kalde det for skrive-tænkning.

1. Det konkrete: Der skal være et tydeligt emne som essayet handler om. Emnet vises frem, beskrives, foldes ud og forklares. Forfatteren starter med sig selv, og “zoomer” derefter ud til omverdenen og ser det fra andre vinkler. Fx viden fra eksperter osv. Det er ikke forfatteren, der er vigtig – det er emnet, der er vigtigt. Men det er stadig forfatteren, der tager det frem og forholder sig til det. 

2. Det erindrende: Her fortæller forfatteren om personlige erfaringer og oplevelser med emnet. Forfatteren deler også et særligt minde, hvor der huskes tilbage. Her gives der detaljerede beskrivelser af, hvad der skete, og hvordan det var at være der. Forfatteren har sanserne med i sine beskrivelser: høre-, lugte-, syns-, smags- og følesansen.

3. Det reflekterende: Her reflekterer forfatteren over emnet. Der tænkes over emnet og det belyses fra flere vinkler. Emnet vendes og drejes og undersøges grundigt. Forfatteren forsøger at få “styr” på emnet – at begribe og forklare det. Der gives eksempler, forklaringer, argumenter og overvejelser. Et essay er ikke kun en personlig fortælling. 

• Forfatteren elsker detaljer Selv de små ting har forfatterens interesse. Forfatteren er interesseret i at gå på opdagelse i emnet og forklare det videre i teksten. Alle hjørner undersøges for at finde interessante ting at fremhæve. Man “nørder” med emnet.
• Den røde tråd Et essay begynder ofte med et eksempel, en scene eller erindring. For alle tre muligheder gælder det, at emnet præsenteres hurtigst muligt og forbliver i fokus. Emnet er “den røde tråd” i teksten. Alt i essay’et spinder rundt om emnet, og forfatteren vender hele tiden tilbage til det. Forfatteren kommer ofte til en form for forståelse eller konklusion til sidst.
• Forfatteren er til stede Man kan mærke forfatterens personlighed og humør igennem teksten. Man mærker ofte en tydeligt lyst fra forfatteren til at tænke tanker om emnet. Forfatteren er til stede og er nærværende.

Forfatteren bruger gerne billedsprog, ordspil og andet, som kan give teksten farve. Eksempler og erindringer skrives i et levende sprog, fyldt med stemninger og sansebeskrivelser, så vi får masser af indre billeder, når vi læser det..

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

• Cookie- og privatlivspolitik
• [email protected]

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing

Ring til mig på 27 12 11 14

Hvad er et essay?

Guide: essay – hvornår og hvordan.

Som tekstforfatter og freelanceskribent rådgiver jeg ofte mine kunder om, hvornår de har brug for den ene type tekst frem for den anden.

Hvornår essayet er den rette tekst, kan du læse om her:

Et essay er en tekst, hvor du deler dine overvejelser og refleksioner.

Formatet minder meget om en kronik, men hvor kronikker primært publiceres i aviser i stil med klummer, læserbreve eller analyser, publiceres essays mere fleksibelt.

Eksempelvis er det helt almindeligt at udgive en samling essays i en bog.

Hvis du foretrækker at få dit essay udgivet i en dansk avis, kan Weekendavisen, Politiken og Information være en mulighed.

Ordet ”essay” kommer fra det franske ”essai”, der betyder at forsøge eller afprøve. Og i essaygenren er fokus mere på at dele tanker end at oplyse og overbevise.

Hvad kendetegner et essay?

Det primære kendetegn ved essays sammenlignet med andre genrer er, at ordet og formen er frit. Den frie definition skal ikke forveksles med, at det er let at skrive et essay. For jo friere formen er, jo færre skriveregler har du at forholde dig til.

Derfor kræver formen, at du er en rutineret skribent, så du kan holde dig på sporet og fastholde læseren med relevante overvejelser og et levende sprog – uden at have en rettesnor.

I modsætning til når du skriver en kronik, behøver du ikke at have den store viden om eller erfaring med det emne, du skriver om. Ideerne til et essay er helt op til dig: Eksempelvis krig, ondskab, hærværk, digital mobning, danskhed, rejser, familie eller kærlighed.

Og netop fordi et essay er den undersøgende form, har du frie rammer til at overveje flere synspunkter.

Hvordan skriver man et essay?

Husk det vigtigste i alle tekster:

Læseren bestemmer, om han vil læse eller ej. Derfor skal du bruge mange af de samme sproglige virkemidler, som når du skriver alle andre typer tekster:

• Gør dig klart, hvem din målgruppe er, og fokuser på målgruppen i din tekst
• Beslut dig for, hvilket emne og eventuelle delemner, du vil behandle
• Start med en god indledning, hvor du giver læseren lyst til at læse videre. Jo bedre du kender din målgruppe, jo mere præcist kan du skrive, så du rammer læseren og hans hverdag og tanker. Ofte skal der kun ganske få, konkrete eksempler til for at motivere læseren til at læse hele teksten færdig. Det kan være titlen på en film eller en kendt person
• Debatter og uddyb dine synspunkter i brødteksten
• Opsummer dine pointer i afslutningen. Stil eventuelt et åbent spørgsmål, eller forestil dig, hvordan fremtiden kan se ud i forhold til dit emne. Afslutningen adskiller sig fra andre tekster, fordi essayet handler om at undersøge. Derfor skal du ikke slutte af med en konklusion
• Læg teksten væk og slutrediger, før du publicerer den eller afleverer den

Punkt 4 er klart det vigtigste, for brødteksten er jo selve indholdet. Følger du også de andre punkter, får du meget lettere ved at skrive dit essay, og dine overvejelser og pointer bliver tydeligere, fordi de er mere gennemtænkte.

Hvor langt skal et essay være?

Længden kan afhænge af to ting:

• Skal du aflevere dit essay til en redaktør på et medie eller et forlag, aftaler I længden på teksten, før du begynder at skrive
• Har du ikke en sådan aftale, bestemmer du selv. Normalt gælder følgende: ”En tekst skal være så lang, at læseren får svar på sine spørgsmål, og du skal kun skrive det, der er relevant, så læserne ikke begynder at kede sig.” Den regel kan du ikke helt følge med essays, fordi formen her ikke på samme måde lover et konkret svar. Derfor vil jeg justere min vanlige formel til: ”Skriv så langt, at læseren begynder at overveje nogle nye aspekter af emnet, og husk stadig, at du ikke må skrive så langt, at han begynder at kede sig.”

Hvad er formålet med et essay?

Godt spørgsmål. Hvis du har læst andre af mine blogindlæg, ved du sikkert, at jeg altid anbefaler, at vi tænker mål og delmål ind i vores strategier, før vi begynder at skrive en tekst.

Der kan være mange formål med et essay. Eksempelvis at blive klogere på et emne, afklare sine tanker eller påvirke andre til at fundere over emner eller vinkler.

Du kan bruge essays til at præge en debat, men søger du mere håndfaste mål, vil jeg anbefale andre tekstformer som eksempelvis nyhedsbreve , hvor du bedre kan lægge en konkret strategi for, hvad læseren skal gøre, når han har læst teksten.

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Benefits You Get from Our Essay Writer Service.

Typically, our authors write essays, but they can do much more than essays. We also offer admissions help. If you are preparing to apply for college, you can get an admission essay, application letter, cover letter, CV, resume, or personal statement from us. Since we know what the admissions committee wants to see in all these papers, we are able to provide you with a flawless paper for your admission.

You can also get help with business writing from our essay writer online. Turn to us if you need a business plan, business proposal, presentation, press release, sales letter, or any other kind of writing piece for your business, and we will tailor such a paper to your requirements.

If you say, "Do not write an essay for me, just proofread and edit it," we can help, as well. Just provide us with your piece of writing and indicate what exactly you need. We will check your paper and bring it to perfection.

We select our writers from various domains of academics and constantly focus on enhancing their skills for our writing essay services. All of them have had expertise in this academic world for more than 5 years now and hold significantly higher degrees of education. Once the writers get your topic in hand, only after thorough research on the topic, they move towards the direction to write it. They take up information from credible sources and assure you that no plagiarism could be found in your writing from our writing service website.

Constant customer Assistance

Who is an essay writer? 3 types of essay writers

Check your email inbox for instructions from us on how to reset your password.

Customer Reviews

Online Essay Writing Service to Reach Academic Success.

Are you looking for the best essay writing service to help you with meeting your academic goals? You are lucky because your search has ended. is a place where all students get exactly what they need: customized academic papers written by experts with vast knowledge in all fields of study. All of our writers are dedicated to their job and do their best to produce all types of academic papers of superior quality. We have experts even in very specific fields of study, so you will definitely find a writer who can manage your order.

What is a good essay writing service?

Oddly enough, but many people still have not come across a quality service. A large number of users fall for deceivers who take their money without doing their job. And some still fulfill the agreements, but very badly.

A good essay writing service should first of all provide guarantees:

• confidentiality of personal information;
• for the terms of work;
• for the timely transfer of the text to the customer;
• for the previously agreed amount of money.

The company must have a polite support service that will competently advise the client, answer all questions and support until the end of the cooperation. Also, the team must get out of conflict situations correctly.

It is necessary to have several payment methods on the site to make it easier for the client to transfer money.

And of course, only highly qualified writers with a philological education should be present in the team, who will not make spelling and punctuation errors in the text, checking all the information and not stealing it from extraneous sites.

Margurite J. Perez

Finished Papers

Rebecca Geach

Allene W. Leflore

Customer Reviews

Finished Papers

Customer Reviews

Please enter your email to receive the instructions on how to reset your password.

Finished Papers